Printervenlig versionSend til en ven

Ny undersøgelse: Antennekabler dumper med et brag

Langt størstedelen af de antennekabler, som kabel-tv-leverandøren Yousee har undersøgt i en stikprøvekontrol, er så dårligt skærmede, at selskabet ikke kan anbefale dem.

af Jakob N. Møllerhøj jak@ing.dk Fredag, 10. Juni 2011 - 7:13

Et antennekabel er ikke bare et antennekabel. Der er nemlig stor forskel på, i hvor høj grad kablerne er skærmede mod radiobølger, viser en test, som kabel-tv-leverandøren Yousee har gennemført.

Således levede kun to ud af de i alt 19 testede kabler op til de krav, som Yousee stiller, før kablerne kan få mærkatet Yousee Ready.

Mærkningen baserer sig på den internationale Cenelec EN 50083 class A-standard, og Yousee bruger den til at vise kunderne, hvilke kabler er tilstrækkeligt skærmede, så udefrakommende støj ikke forstyrrer tv-modtagelsen. Kabel-tv-leverandøren vil på den måde undgå, at kunderne får en negativ oplevelse med tv-signalet og dermed Yousees produkt.

»Omfanget af, hvor mange kabler, der ikke var tætte over for radiobølger, har overrasket os,« siger produktchef i Yousee Carl Henrik Sander, der har stået i spidsen for stikprøvekontrollen.

Otte kabler fik sur smiley
Hvis ikke antennekablet og -stikket er tilstrækkeligt skærmet over for indstråling fra radiobølger, så kan det betyde alt fra pixelering af tv-billedet til sort skærm. Det har flere beboere i københavnsområdet blandt andet oplevet, når bybussen er kørt forbi, som ing.dk tidligere har kunnet fortælle.

Otte ud af de 19 testede kabler er i så ringe stand, at Yousee i har givet dem en sur Smiley i undersøgelsen. Det betyder, at kablet intet sted i frekvensområdet fra 5 til 1.000 MHz lever op til de dæmpningskrav, Yousee stiller til kabler, før de kan få stemplet Yousee Ready.

»De gode kabler, dem mærker vi, de dårlige af dem, der tager vi en dialog med grossisten eller producenten. Jeg oplever, vi får en god modtagelse. De vil egentlig gerne levere en ordentlig vare, og i sidste ende er det jo også deres vare, der får et dårligt ry, hvis kunden oplever problemer,« siger Carl Henrik Sander og understreger, at der sagtens kan være kabler ude i butikkerne, som er gode nok, og som ikke har været omfattede af Yousee’s stikprøvekontrol

Uden mærkningen af kablerne, så har kunderne som udgangspunkt ikke nogen mulighed for at se, om et kabel er tilstrækkeligt skærmet, forklarer Carl Henrik Sander.

»Set fra kundens synspunkt, så kan man ikke se forskel på et godt og et dårligt kabel. Det der skal til er, at man putter det ind i et testinstrument og måler, hvor god skærmen er, som producenten har lavet, og hvor omhyggeligt stikket er monteret på kablet,« siger han.

Dyrt kan sagtens være dårligt
Direktør for Yousee Operations Mads Arnbjørn Rasmussen tilføjer, at heller ikke prisen kan bruges til at bedømme kvaliteten af et kabel. Han nævner et eksempel, hvor nogle Yousee-kunder, der var generede af indstråling, troede, at de havde købt et godt kabel.

»De kom hjem fra en radio- og tv-forhandler og havde købt et kabel med guldstik og alt muligt til 300-400 kroner, og så var det ikke i orden. Og man kan ikke se, om det til 300 kroner er noget skidt, eller om det til 30 kroner er i orden,« siger han.

Selv om det måske kunne være nærliggende at tro, så er det sjældent, at der er noget galt med signalet, inden det når ud til de antenneinstallationer, som kunderne selv har foretaget, fortæller Mads Arnbjørn Rasmussen.

»Jeg har aldrig nogensinde oplevet en utæthed i vores forsyningsnet. I foreningsnettene, dér kan det ske, men vi finder masser af eksempler i husinstallationerne,« siger han.

indstråling fra digitale kanaler
Mads Arnbjørn Rasmussen understreger, at problemet med indstråling fra radiobølger er kommet for at blive. Det startede for alvor, da det digitale sendenet blev sat i drift. Det betød nemlig, at en hel række nye frekvenser i luften blev taget i brug til at sende digitalt tv, men mange af de samme frekvenser blev også brugt i til udsendelse af kabel-tv.

»Og der var mange af de nye frekvenser, som strålede ind i antenneinstallationer. Vi blev nærmest væltet af kundehenvendelser,« erindrer Mads Arnbjørn Rasmussen.

Yousee løste en del af problemerne ved at guide folk til at udskifte deres antenneudstyr med noget, der kunne modstå indstrålingen.

Anden bølge af kundehenvendelser kom, da Yousee gennemførte en kanalomlægning sidste år, hvilket bevirkede at kabelsignalerne nu kolliderede med det Tetra-signal, som blandt andet de københavnske bybusser benytter.

Problemerne bliver værre
Mads Arnbjørn Rasmussen forklarer, at selv om mange kunder allerede har udskiftet deres kabler ved overgangen til det digitale tv-signal, så oplever en hel stribe nye kunder alligevel problemer med indstråling fra Tetra-radiosignalerne, fordi blandt andet bybusser kører tættere forbi kundernes antenneinstallationer, og derfor er indstrålingen kraftigere, end den vil være fra en digital tv-mast, som står mange kilometer væk.

»Vi forudser, at problemerne med indstråling bliver endnu mere udtalte i 2013,« siger han.

I 2013 er det meningen, at frekvenserne til mobilt bredbånd så småt skal tages i brug i 800-MHz-båndet. I frekvensområdet bliver der også sendt kabel-tv. Og når folk begynder at have deres mobile bredbåndsmodems og 4G-telefoner i nærheden af antenneudstyret, vil der formentlig opstå udfordringer i forhold til indstråling. Mads Arnbjørn Rasmussen tror dog, at kablerne mærket Yousee Ready vil kunne modstå 4G-indstrålingen.

Branche burde selv kvalitetsstemple
Han kunne dog godt tænke sig, at det ikke var Yousee, der skulle blåstemple andres antenneudstyr med mærkningsordningen.

»Vi tager en risiko på vores skuldre ved at gå ud og kvalitetsstemple andre leverandørers brand – og det er noget, som vi faktisk ikke tjener en øre på. Det ville da være rart, hvis branchen selv påtog sig den risiko,« siger han.

Formand for BFE – Branchen Forbrugerelektronik – Kurt Frausing kalder det nedslående, at kun to ud af 19 kabler var gode nok til at få Yousee Ready-mærket. Han mener, at det er i alles interesse at sikre, at kunderne køber de rigtige kabler, og Kurt Frausing er i den forbindelse ikke afvisende over for, at en fælles branchemærkningsordning i den sammenhæng ville være en god idé.

»Det kunne det sagtens være. Det er jo altid noget med ressourcer og kroner og øre. Hvem skal tjekke det osv,« siger han.