iPad 2 jailbreaket to dage efter lanceringen
Kun få dage efter at den nye iPad 2 blev sendt på markedet verden over, er det lykkedes hackeren Comex fra iOS Hacking Community som den første at jailbreake en iPad2. Comex er skaberen af bl.a. JailbreakMe.com og Spirit.
Selv om Apple mente at have dækket de huller, der har været kendt, ved at patche mod limera1n og greenpois0n, lykkedes det Comex at cracke iOS 4.3 remotely, hvilket betyder, at han har gjort det udefra.
På Twitter blev Comex lykønsket af hackergruppen iPhone_dev med denne besked: “Tillykke Comex for at cracke endnu et helt nyt Apple-produkt (iPad 2), mens du var 4000 km væk fra den”.
Dette tyder på, at han har cracket en iPad 2 uden at have den ved siden af sig, og at han har cracket iOS 4.3 på trods af en opdatering af Apples bootRom til at få hackerprogrammet Cydia ind på iPad 2. Cydia tillader brugeren at downloade apps, der ikke er godkendt, og downloade apps gratis. Det betyder, at næsten alle versioner af iPad 2 vil kunne blive jailbreaket inden for den nærmeste fremtid.
Ingen ved, hvornår Comex eller iphone_dev vil gøre hans jailbreak offentligt. Comex siger, at det vil tage noget tid at pakke hans jailbreak ned til et officielt jailbreak.
Filmen viser Comex’ iPad 2 køre Cydia, der gør det muligt at downloade iTunes Apps gratis.
Artiklen er skrevet af elektronikbranchen.dk's nye reporter, Oscar Rønsbo, der er i erhvervspraktik på Ingeniøren.
